Eurytmiuddannelse Århus

- En bevægelig dagligdag…

Indholdsfortegnelse

Side 2 Indholdsfortegnelse

Side 3 Ide og vision

Side 4 Hvad er eurytmi?

Side 5 Adgangskrav

Side 6 Uddannelsens indhold

Det eurytmiske grundlag

Side 7 Det almen-pædagogiske grundlag

Side 8 Det fagintegrerede grundlag

Det innovative grundlag

Side 9 Linjefag

Musikteori

Sprogformning

Side 10 Antroposofi

Æstetik

Anatomi/Fysiologi

Side 11 Plasticering

Malning

Side 12 Uddannelsens opbygning

Side 13 Trimesterafslutninger

Diplomafslutning

Foredrag og speciale

Side 14 Selvstændig periode i koreurytmi

Eventyr

Praktik

Ide:

Eurytmiuddannelse Århus er en institution, der indgår i det forbund som eurytmiskoler over hele verden danner; Eurythmieschulen im Verbund (Forbund for eurytmiskoler).

I overensstemmelse med de retningslinjer, som er udviklet i dette samarbejde har uddannelsesinstitutionen til formål at tilbyde den fireårige grunduddannelse til eurytmist i Danmark.

Grunduddannelsen til eurytmist er det fælles grundlag for alle eurytmiske erhverv og kvalificerer til udøvelse af eurytmi og til undervisning.

Samtidig åbnes muligheden for at videreuddanne sig indenfor de nuværende eurytmiske områder: pædagogik, kunst, terapi og socialpraktik.

Det anbefales at tage den etårige pædagogiske videreuddannelse hvis man ønsker at undervise i Rudolf Steiner skoler, men dette er ikke en forudsætning for ansættelse, såfremt man indgår et samarbejde med en uddannet eurytmist med erhvervserfaring.

Vision:

Eurytmiens univers rummer utallige aspekter. Dens kerne er den kunstneriske og besjælede bevægelse, der gør den menneskelige krop til et instrument for et syngende og talende udtryk.

Det er vores vision at bidrage til vores omgivelser med kreativitet, glæde og den frie bevægelse - både fysisk og sjæleligt. Gennem det eurytmiske arbejde ønsker vi at inspirere alle mennesker til at opleve en verden af kunst og grænseløshed.

Hvad er eurytmi?

Eurytmien er en kunstart, der bruger hele mennesket som udtryksmiddel. Udgangspunktet for denne bevægelse ligger såvel i det indre, som i det ydre.

Centrum og periferi er polariteter i de bevægelser, som eurytmisten beskæftiger sig med både tankemæssigt, oplevelsesmæssigt og i udformningen.

Eurytmien opstår ud fra en fornemmelse og erkendelse af de bevægelser, der virker i den menneskelige tale og sang; de bevægelser, der kan fornemmes i lydene og toneforløbene. Eurytmien er denne fornemmelse omsat til synlig bevægelse af lemmerne. Hver lyd, hver tone har sin helt egen bevægelsesudformning. Det som sproginstrumentet(strubehoved og sprogværktøj) usynligt udfører i sin formgivning af sproget, viser den eurytmiske gebærde.

Kunstarten eurytmi består i at synliggøre, hvordan den ene lyd - eller tonebevægelse går over i den næste, hvordan den ene bevægelse bliver optaget og forvandlet af den næste.

Eurytmien afspejler den orden og de dannelsesprocesser, der er både i den menneskelige organisme og i naturen, og åbenbarer de formkræfter, som ligger skjult heri.

Eurytmien er en selvstændig fri kunstart, som følger sin egen lovmæssighed. Dens fundament er antroposofien; det åndsvidenskabelige menneskebillede , som Rudolf Steiner (1861-1925) har udviklet.

Rudolf Steiner karakteriserer antroposofi ( visdom om mennesket) som en udforskning af den åndelige verden, en skolingsvej, der lige såvel gennemskuer ensidigheden i en ren naturerkendelse, som i en verdensfjern inderlighed.

Kunstens opgave er at bygge bro mellem en sanselig og en oversanselig verden.

Den eurytmiske kunst søger bevidst at skole og synliggøre legeme, sjæl og ånd gennem de kræfter som lever i tanke, følelse og vilje. Eurytmistudiet indbefatter ikke blot en kunstnerisk faguddannelse, men sætter dannelse og opdragelse af hele mennesket i centrum. Dannelse vil sige, at den studerende i udvekslingen mellem de forskellige fagområder får impulser til selvstændigt at forvandle og til stadighed omforme såvel sine tanke- og erkendelsesevner, sine følelses- og fornemmelsesevner samt sine viljesimpulser.

Adgangskrav

For at kunne tage grunduddannelsen forudsættes følgende:

n Der finder en optagelsessamtale sted mellem skolens lærere og eleven, og det første år fungerer som prøveår, hvorefter det besluttes om eleven kan fortsætte.

n eleven er fyldt 18 år

n eleven har afsluttet sin skolegang; studentereksamen, HF, tolvårig Steinerskole. (der kan dispenseres fra denne forudsætning, hvis eleven har erhvervserfaring eller udviser den fornødne modenhed til optagelsessamtalen.)

n eleven skal være sundt konstitutioneret såvel fysisk som psykisk, så det findes forsvarligt at vælge et bevægelseserhverv.

n Det er en stor fordel at have gode musikalske forkundskaber.

n Eleven skal informeres om, at han beslutter sig for en uddannelse, der hviler på et antroposofisk grundlag.

n For at kunne tage de supplerende eurytmiske uddannelser, forudsættes at man har gennemført grunduddannelsen.

Uddannelsens indhold

1. del Det eurytmiske grundlag

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår professionelle kunstneriske eurytmiske evner. Den uddannede eurytmist besidder en faglig funderet kunstnerisk holdning, der muliggør en kreativ udøvelse af den eurytmiske kunst.

Det indbefatter følgende faglige grundkvalifikationer:

Toneeurytmiens grundelementer:

n Synliggørelse af bl.a. takt, rytme, melodi, harmoni, de enkelte tonekvaliteter, intervaller og musikalske sammenhænge igennem eurytmiske bevægelser.

n Anvendelse af det toneeurytmiske formsprog i rummet efter overvejelse af relevante lovmæssigheder og med indfølingsevne. ( Toneeurytmisk koreografi)

n Saglig korrekt eurytmisk udarbejdelse af værker fra de forskellige musikalske stilarter og forskellige instrumenter.

n Kendskab til musikhistorie, herunder formlære og harmonilære.

Lydeurytmiens grundelementer:

n Synliggørelse af sprogets indre lovmæssigheder bl.a. udformning af lyde, rytmer, grammatik og stemningsindhold.

n Anvendelse af det lydeurytmiske formsprog i rummet efter overvejelse af relevante lovmæssigheder og med indfølingsevne. ( Lydeurytmisk koreografi)

n Saglig korrekt eurytmisk udarbejdelse af værker fra de forskellige litterære stilarter, herunder lyrik, drama og fortælling.

n Kendskab til litteraturhistorie, herunder metrik og poetik.

Form, gebærde og udformning:

n Kendskab til de forskellige eurytmiske formkvaliteter med udgangspunkt i det lige og det krumme, henholdsvis det strålende og det spiraliserende som urformer.

n Saglig anvendelse af formkvaliteter i digtning og musik.

n Udformning af såvel rumlige som tidslige former.

Armenes gebærder og hele skikkelsens sprog:

n Udvikling af øvelser ud fra urgebærden sammentrækning og udvidelse mellem det egne centrum og den sjælelige - åndelige omkreds

n Beherskelse af den tredelte lydgebærde; bevægelse, følelse og karakter og den tredelte tonegebærde; impuls, bevægelse og formgivning. ( De eurytmiske kunstgreb)

n Karakteristisk udførelse af lydgebærden udfra bevægelse, følelse og karakter.

n Opbyggelse af rytmisk differentiering i udformningen af gebærderne i lyd- og toneeurytmi.

n Karakteristisk udførelse og prægen af gebærden ud fra en farvet stemning.

n Dannelse af bevægelse fra sjælelige billeder til den eurytmiske lyd- og klanggebærde.

Formgivning:

n Differentieret udtryk af forskellige formgivningsintentioner med hjælp i bevægelsesansatsen.

Eurytmisk hygiejne - harmoniserende virkning.

n Anvendelse af grundlæggende eurytmiske lydsekvenser.

n Opbyggelse af øvelsesforløb og rytmiske forløb.

n Kendskab til og beherskelse af stav- og kugleøvelser.

n Anvendelse af geometrisk - rytmiske øvelser.

n Anvendelse af toneeurytmiske grundøvelser.

n Fordybelse af processer til eurytmisk meditation.

2. del Det almen-pædagogiske grundlag

Den uddannede eurytmist råder over en pædagogisk grundholdning, der sætter vedkommende i stand til at formidle eurytmiens bevægelser og lovmæssigheder.

Det indebærer følgende kvalifikationer:

n Selvstændig forberedelse af undervisningstimerne.

n Selvstændig udformning af undervisningstimerne.

n Evne for at kunne motivere og vække glæde for den eurytmiske gebærde.

n Formidling af indfølings- og skelneevne for digtning og musik og deres udtryk i den eurytmiske bevægelse.

n Anvendelse af de eurytmiske formprincipper ud fra de aktuelle udøvende

n Oversigt over gruppeformer og deres saglige indretning.

n Opbygning af undervisningstime således, at deltagerne bliver inspireret til selvstændig videreføring og efterlades forfriskede og harmoniske.

n Evne for at skabe et sundt socialt arbejdsklima.

n Viden om den menneskekundskab eurytmien bygger på, for at kunne rådgive og besvare spørgsmål og udviklingsbehov hos deltageren.

3. del Det fagintegrerede grundlag

Den uddannede eurytmist besidder en fagintegreret holdning, der kvalificerer ham til en reflekterende og ansvarlig udøvelse af den eurytmiske kunst i den kulturelle udviklings kontekst.

Det indebærer følgende kvalifikationer:

n Kendskab til eurytmiens historiske og aktuelle koncept, strukturer og arbejdsmetoder, og dens relation til andre kunstarter.

n Udvikling af en fornemmelse af den aktuelle, kulturelle udvikling også fra andre kunstarters område ud fra et eurytmisk standpunkt.

n Kendskab til den eurytmiske faglitteratur og overblik over videreuddannelsestilbud.

n Indblik i følgende områder:, musikteori, sprogformning, antroposofi, æstetik, anatomi/fysiologi, geometri, plasticering og pædagogik. Evne til at skabe en relation mellem denne viden og det selvstændige kunstneriske arbejde.

4. del Det innovative grundlag

Den uddannede eurytmist råder over en iderig, udadrettet grundholdning i forhold til eurytmien, og er i stand til at arbejde under de givne forhold, kunstnerisk som undervisningsmæssigt.

Det indebærer følgende kvalifikationer:

n Selvstændig tilegnelse af et ords eller en melodis bevægelsesoprindelse.

n Løbende at kunne forme videre på sig selv kunstnerisk set i en balance mellem åbenhed over for verden og ens eget arbejde.

n Opretholdelse og videreudvikling af egen bevægelse, smidighed og evne gennem vedvarende eurytmisk viderearbejde.

n Evne til at udvikle egen eurytmisk - kunstnerisk vision for alle aldersgrupper og befolkningsgrupper.

n Samarbejde med kolleger

n Bevidst og imødekommende forhold til værdier og normer.

Ved uddannelsens afslutning tager dimittenden stilling til det videre eurytmiske forløb.

Der er mulighed for videreuddannelse inden for det kunstneriske, pædagogiske, terapeutiske og socialpraktiske område. I løbet af uddannelsen har den studerende stiftet bekendtskab med de forskellige områder, hvilket understøtter muligheden for at træffe et valg.

Linjefag

Musikteori

Den uddannede eurytmist er i stand til at læse et nodebillede formmæssigt og harmonisk. Desuden råder hun over et bredt kendskab til musikken og dens historie.

Der undervises i følgende elementer:

- Pentatonik, heptatonik, kirketonearter, dur/mol.

- Trin- og melodiske intervaller

- Kvintcirkel

- Dur og molskalaer

- Rytmeøvelser

- Sang

- Hørelære

- Værkanalyse

- Harmonilære

- Modulation

- Toneartkvaliteter

Sprogformning

Den uddannede eurytmist kan tale således at hun kan tale et velformet, artikuleret og bevæget sprog.

Der skal kunne reciteres en tekst til undervisningsbrug. Sproget skal frigøres og behandles gennem beherskelse af sproginstrumentet. Taleteknikken skal ikke mærkes, men give en kunstnerisk og engageret oplevelse.

Der undervises i følgende elementer:

- Åndedrætsøvelser

- Rytmiske øvelser

- Kropslige øvelser

- Artikulationsøvelser

- Konsonant- og vokaløvelser

- Ansats (gane, tunge, tand, læbe)

- Beherskelse af blæselyde og stødlyde m.m.

- Vokalernes placering i munden

- Deklamation/Recitation

- Beherskelse af episk, lyrisk og dramatisk ansats

Antroposofi (Menneskekundskab)

Den uddannede eurytmist har kendskab til den af Rudolf Steiner udviklede antroposofi, da eurytmien bygger på denne.

Der undervises i følgende elementer:

- Helhedsbetragtning af mennesket (krop, sind, ånd)

- Mennesket i forhold til naturen (mineral, plante, dyr, menneske)

- De fire elementer

- Menneskets tredeling (tanke, følelse, vilje)

- Menneskets udviklingsgang gennem kulturerne

- Mennesket udtrykt i kunstarterne

- Temperamenter

- Verdensudviklingen

Æstetik

Den uddannede eurytmist skal kende grundlaget for den skønne frie kunst.

Der undervises i følgende elementer:

- Fr. Schiller: Menneskets æstetiske opdragelse

- Goethes verdensanskuelse/ Slangen og liljen / En ny æstetik

- Fr. Nietzche: Tragediens fødsel

- R. Steiner : Frihedens filosofi

Anatomi/fysiologi

Den uddannede eurytmist har kendskab til sit instruments opbygning og funktion.

Der undervises i følgende elementer:

- Skelettets opbygning

- Muskulatur

- Organer

- Strubehovedet

Geometri/plasticering

Den uddannede eurytmist har kendskab til formers opståen gennem linjen og formers forvandling gennem massen.

Der undervises i følgende elementer:

- Grundlæggende principper i geometri

- Enkle plasticeringsøvelser

Malning

Den uddannede eurytmist har et udviklet farvesyn.

Der undervises i følgende elementer:

- Farvernes opståen i forhold til lys og mørke

- Farvernes kvaliteter

- Gennemgang af farvespektret (komplementære og karakteristiske forhold)

Uddannelsens opbygning

1. år

Det første år fungerer som et prøveår, hvor den studerende indføres i og prøver kræfter med eurytmien.

Introduktion af eurytmiens basale grundelementer; tre-delt gang, sammentrækning - udvidelse, tyngde - lethed, bevægelsesansats, forrum - bagrum

Arbejde med kroppen; stav-øvelser, holdning, koordination, koncentration.

Enkel formføring; krum og lige, spiral, geometriske former, dionysiske former.

Kvalificering af rummet; de tre dimensioner.

Indføring i vokal og konsonant gebærder, samt takt, rytme og melodi.

Ved slutningen af første år er der en evalueringssamtale mellem den enkelte elev og lærere.

2. år

Tone- og intervalgebærder. Oplysning og formørkning af toner.

Harmoni; dur, mol og dissonans.

Introduktion af de eurytmiske farver ud fra tyngde og lethed.

Stemninger udtrykt gennem farver og sjælegebærder og bevægelsesansats.

De apollinske former ud fra sprogets grammatiske opbygning; billede, forhold og virksomhed.

Selvstændig solistisk udformning af et musikstykke eller et digt.

3. år

Kosmiske aspekter; de eurytmiske gebærder for dyrekreds og planeter.

Arbejde med sjælekalenderen og de tolv stemninger.

Den dramatiske eurytmi.

Forskellige musikalske stilarter, barok, romantik, m.m.

Solistisk arbejde med såvel frie som standardformer.

Indføring i den pædagogiske eurytmi.

4. år

Resume og fordybelse af de eurytmiske grundelementer, som forventes at være erhvervet selvstændigt.

Udarbejdelse af et foredrag om eurytmi, med demonstration. Afleveres også skriftligt.

Turne rundt i Danmark med et eventyr.

Indføring i den terapeutiske eurytmi.

Selvstændig udarbejdelse og instruktion af koreurytmiske stykker.

Det sidste halve år arbejdes der på diplomafslutningen, som er den endelige eksamen.

Trimesterafslutninger.

Skoleåret deles op i trimestre, som alle afsluttes med en fremvisning af det nye tillærte stof. Disse fremvisninger er alle tilgængelige for offentligheden. Formålet med disse prøver er, at den studerende bliver fortrolig med det sceniske arbejde og publikum, og samtidig bedømmes det fra skolens side om stoffet er behersket, så et videre forløb er tilrådeligt. Sommerafslutningen på andet år bliver eksternt bedømt.

Diplomafslutning.

Ved uddannelsens afslutning finder den endelige prøve sted. Denne består i en kunstnerisk fremstilling af en bred vifte af de eurytmiske stilarter, for at vise at den studerende behersker forskellige genrer. Forestillingen finder sted på en offentlig scene og bedømmes af to eksterne censorer, der er godkendt af undervisningsministeriet. Bedømmelsen lyder bestået eller ikke bestået og resulterer ved et positivt udfald i et diplom. Diplomet er godkendt af Forbundet for eurytmiskoler og berettiger til undervisning og udøvelse af eurytmi.

Foredrag og speciale.

Ved slutningen af tredje år eller i begyndelsen af fjerde år forbereder den studerende en opgave, der består af to dele:

- Hvad er eurytmi?,

Den studerende gør med egne ord rede for hvad eurytmi er. Varighed ca. 20 - 40 minutter.

- Demonstration,

Den studerende vælger et specifikt eurytmisk emne, som beskrives og belyses selvstændigt ud fra de forudsætninger, som er tilegnet i løbet af uddannelsen. De medstuderende står til rådighed for den eurytmiske demonstration, såvel som publikum kan inddrages. Varighed ca. 20 - 40 minutter.

Opgaven munder ud i et foredrag, der holdes for skolens elever, lærere og eventuelle interesserede. Desuden afleveres opgaven skriftligt og bedømmes af skolens lærere og en ekstern censor. Ved en samtale mellem den studerende, skolens lærere og censor evalueres opgaven og dens forløb.

Formålet med opgaven er, at den studerende selvstændigt bevidstgør og formulerer hvad eurytmi er, for at ruste sig til det eurytmiske virke. Desuden får den studerende lejlighed til at instruere sine medstuderende i egne øvelser og former, hvilket forbereder dels den kommende selvstændige periode i koreurytmi samt fremtidig undervisning.

Selvstændig periode i koreurytmi.

I løbet af det fjerde indgår en periode af minimum en måneds varighed, hvor de studerende arbejder selvstændigt i de eurytmiske fagtimer. Hver elev vælger et værk inden for tone- eller lydeurytmien og udarbejder kor-koreografi efter overvejelse af relevante lovmæssigheder og med indfølingsevne. Værket indstuderes med de medstuderende og fremvises ved en trimesterafslutning.

Formålet med denne periode er at den studerende udvikler sin evne til at skabe kor-koreografi, og skoler de kvalifikationer, der er beskrevet under det almen-pædagogiske grundlag.

Eventyr.

I løbet af det første trimester på fjerde år udarbejdes et eventyr med grundlag i den dramatiske eurytmi. Den studerende tildeles en eller flere roller og fordyber sig i dette stof i samarbejde med læreren og sprogformeren. Formålet med dette eventyrlige arbejde er at udvikle den studerendes iderigdom og evne til at gribe forskellige eurytmiske karakterer. Ved arbejdets afslutning arrangeres en turne rundt i landet, hvor eventyret fremvises flest muligt gange. Som en grundregel er 14 gange et minimum. Derved skoles elevens professionelle evne til vedvarende at kunne gribe stoffet på ny og belive det indefra.

Praktik.

I løbet af det tredje år indgår en praktikperiode af minimum en uges varighed. Denne periode kan foregå på en skole, en børnehave eller et helsepædagogisk hjem. Formålet med dette besøg er at vække overvejelse hos den studerende om fremtidsplaner, samt give et indblik i den daglige undervisning på en institution.